Her et kort sammendrag af alternativer til Berlin og Wellnes i Polen

Slovenien
Speciel trend for Exp. Tour: Very strong private consumption / quality
· Detailhandel i vækst. Nummer 7 på listen
· Forbrugerne er købestærke og køber kvalitet, økologi og ”kvalitets-take away.
KONSULENTVIRKSOMHEDEN A.T. KEARNEY INDEKSERER SLOVENIEN SOM MORGENDAGENS DETAILMARKED.

Det anerkendte A.T. Kearney har i 2006 gennemgået vækstlandenes mest lovende detailmarkeder, hvori Slovenien placeres som nummer 7. Dermed er, ifølge A.T. Kearney, Slovenien det mest attraktive marked blandt de tidligere jugoslaviske republikker.

I de sidste fem år har A.T. Kearney analyseret detailmarkeder over hele Verden gennem det såkaldte ”Global Retail Developement Index” (GRDI). Dette gøres gennem måling af over 25 makroøkonomiske og detail-specifikke parametre. Derefter rangeres de 30 mest lovende markeder under fire undergrupper, hvilket er: Landesikkerhed, markedsmuligheder, markedsmætning og tidspres. Hvad mere interessant er, at A.T. Kearney placerer Slovenien helt i top hvad angår landenes individuelle økonomiske og politiske sikkerhed. Dette er helt i tråd med den nylige anerkendelse fra Den Internationale Monitere Fond (IMF) af Slovenien som værende blandt Verdens mest avancerede økonomier.
For at høre mere om mulighederne på det Slovenske Detailmarked kontakt venligst Ambassaden i Slovenien, eksportstipendiat Hans Peter Kay på hankay@um.dk eller ring 00386.1.438.0814.
Det omtalte indeks kan ses på: http://www.atkearney.com/main.taf?p=5,3,1,141,1

Markedstrends:
Den slovenske forbruger er generelt meget kvalitetsbevidst i relation til indkøb af fødevarer og det har betydet et stigende fokus på indkøb af sunde økologiske produkter – et segment som Mercator forventer kommer til at vokse markant i løbet af de næste par år.

Slovenernes relative store købekraft tillader dem i stigende omfang at købe sig til ”nemme” løsninger i hverdagen. Dette har også en afsmittende effekt indenfor fødevareprodukter, hvor efterspørgslen efter ready-to-eat og ready-to-cook produkter er stigende. Ligeledes tegner der sig et voksende marked for mere eksklusive fødevarer fra udlandet.
Danish companies

Ecco, Velux, Danfoss


Balticum

http://www.ambtallinn.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Markedsmuligheder/SidsteNyt/BaltikumEuropasFoerendeVaekstregion.htm
Speciel trend for Exp. Tour: E-commerce penetration
· Udenlandske investeringer højest i Europa
· Internetbaserede tjenesteydelser – 3. bedst i Europa
· Størst vækst indenfor IT eksport i verden med 72%

MARKEDSPERSPEKTIVER
Liberal og erhvervsvenlig politik samt lave lønninger tiltrækker investorer.
Destination EstlandUdenlandske virksomheder tiltrækkes til Estland bl.a. på grund af den liberale og erhvervsvenlige politik, der har præget landet siden den genvundne uafhængighed. Politikken har ført til, at Estland, har tiltrukket flere direkte udenlandske investeringer pr. indbygger end noget andet land i Centraleuropa – bortset fra Tjekkiet. De samlede udenlandske investeringer i Estland er på EUR 12,39 mia.Estland har nogle af de mest liberale handels- og investeringslove i hele verden. I Wall Street Journals Index of Economic Freedom 2007 indtager Estland 12. pladsen lige før Danmark mht. lande, som det er nemmest at gøre forretning i. Der er stort set ingen restriktioner på udenlandske investeringer i Estland, og udenlandske firmaer nyder de samme rettigheder som lokale. Virksomhederne betaler ikke skat af geninvesteret overskud. Dertil kommer relativt lave priser på fast ejendom og lave lønninger. IT-implementeringen tilhører den absolutte top i Europa. Korruption findes i et vist omfang, men er aftagende og kan ikke betragtes som et stort problem.Disse forhold har bidraget til, at den økonomiske vækst i Estland er mere end dobbelt så stærk som i EU15-landene, og at økonomien på mellemlang sigt ventes at vokse med 6-7% årligt. Derudover er Estland placeret i Østersøregionen, som er det hurtigst voksende marked i Europa med 90 mio. indbyggere. Estland et af de lande som har haft den største økonomiske vækst i netop denne region. Den økonomiske vækst i 2006 var på 11,5%.Estlands indtræden i EU den 1. maj 2004 har forårsaget et markant opsving i den udenlandske interesse for at investere i Estland bl.a. i form af opkøb af estiske virksomheder med henblik på lokal produktion og eksport, udflytning af løntunge aktiviteter og samarbejde om underleverancer. EU-medlemskabet har samtidigt givet uhindret estisk adgang til et indre marked med omkring 450 mio. forbrugere, som – kombineret med større sammenlægninger i estisk erhvervsliv – har åbnet nye muligheder for rentable investeringer i navnlig eksportorienteret produktion. En række udenlandske investorer har også fået øjnene op for det potentiale, der ligger i det forhold, at Rusland er nabo til Estland. Det estiske hjemmemarked måler måske kun 1,4 mio. indbyggere, men mange estiske virksomheder har både sproglige forudsætninger og personlige kontakter hos den store nabo, som gør Estland til en velegnet indgang til det hurtigtvoksende russiske marked.Estland vil også i de kommende år få tilført betydelige midler fra EUs struktur- og samhørighedsfonde, som vil blive investeret i næsten alle væsentlige sektorer af økonomien. Mange af EU-midlerne vil gå til områder, hvor danske virksomheder har særlige forudsætninger for at gøre sig gældende. Estland forventes at modtage ca. DKK 25 mia. fra EUs samhørigheds- og strukturfonde i perioden 2007-2013. Midlerne vil især gå til projekter vedr. miljø, infrastruktur, uddannelse, hospitals- og sundhedsvæsnet.
Redigeret 15. maj 2007

ESTLAND ER DEN TREDJEBEDSTE UDBYDER AF INTERNETBASEREDE TJENESTEYDELSER I EU
Ifølge en rapport udgivet af EU-kommissionen ligger Estland på en tredjeplads med hensyn til tilgængeligheden af internetbaserede tjenesteydelser blandt EU-medlemslandene samt Island, Norge og Schweiz. Estland har rykket op fra en ottendeplads i 2005 til en tredjeplads i 2006. Estland indtager tredjepladsen efter Østrig og Malta. Undersøgelsen er gennemført af EU-kommissionens konsulenter og er baseret på analyser af 14,000 websider inden for 20 udvalgte serviceområder.
Redigeret 3. august 2006
ESTISK IT-EKSPORT I VERDENSKLASSE
Den estiske eksport af serviceydelser i IT-sektoren udviste den største vækst i hele verden i 2003. Det fremgår af en rapport fra OECD, der udkom i april 2005.
Medens Estland ikke kunne måle sig med de store lande inden for software udvikling, antal call centre og ordrestørrelsen inden for andre tilsvarende ydelser, slog Estland alle lande med en vækst på knap 72% i eksporten af IT-serviceydelser i 2003.
I forhold til fx indiske og kinesiske virksomheder nyder Estland godt af sin geografiske beliggenhed kun ca. 80 km fra Helsinki og 400 km fra Stockholm, og de nordisk lande udgør et lovende marked for estiske IT-virksomheder. En væsentlig konkurrenceparameter er prisen, hvor de estiske virksomheder kan tilbyde deres serviceydelser til en pris, der ligger 2-3 gange under deres nordiske konkurrenter. Estland har også andre fordele sammenlignet med de billigere fjernøstlige lande: Ingen kommunikationsproblemer, ingen kulturforskelle, en arbejdsmoral, der ligner den nordiske, og et højt uddannelsesniveau såvel fagligt som sprogligt.